Kære forældre og især alle jer U11-spillere (årgang 2011 og 2012),
Velkommen til en ny sæson.
Pigetrænerne i den kommende sæson er Jeanett (Merle´s mor), Morten (Lærke´s far) og Lasse (Nova´s far)
Vi lægger stor vægt på, at alle kan være med, og at vi samtidigt har det sjovt og bliver udfordret samt ikke mindst får lært en masse håndbold. Efter behov differentierer vi træningen, så alle får mulighed for at udvikle sig bedst muligt.
Vi træner tirsdag kl. 17.15-18.30 og torsdag kl. 17.30-18.45. Vi beder jer aktivt tage stilling i holdsport kalenderen om jeres datter deltager eller ej. Det er af hensyn til vores planlægning og kapacitet.
Venligst mød ind senest 10-15 min. før, så du er omklædt og klar, når træningen starter.
Vi har altid plads til nye piger, som har mod på at prøve at spille håndbold. Så anbefal det endeligt til veninder og klassekammerater. Og husk at sige til dem, at der er mulighed for 3 gratis prøve-træninger.
Til slut vil vi anbefale, at I følger U11 pigeholdets Facebookside, hvor du kan læse nyheder og andet information.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lasse - mobil 25 55 62 54
Mange hilsner
Trænerteamet.




