Turnerings- og dommerudvalget har til opgave at sikre, at klubbens hold og arrangementer planlægges, afvikles og understøttes på en struktureret og professionel måde. Udvalget koordinerer holdtilmeldinger til turnering og pokalturneringer og står for halbooking. Derudover sikrer udvalget klubbens kampplanlægning og er ansvarlig for hjemmestævner og særlige arrangementer som fx Brag-i-Hallen og det fælles afslutningsstævne for børne og ungdomsholdene.
Udvalget varetager de administrative opgaver i håndoffice og holdsport, herunder at hente spillercertifikater, håndboldpas, søge dispensationer, indhente holdkort, flytning af spillere og hold ved sæsonovergange.
På dommerområdet sørger udvalget for uddannelse og påsætning af døm-selv-dommere, samt den overordnede koordinering med Dansk Håndbold Midt.
Udvalget arbejder for at skabe de bedste rammer for klubbens spillere, trænere og frivillige gennem en velfungerende turnerings- og dommeradministration, som både sikrer fair afvikling og et stærkt klubfællesskab.
👉 Har du spørgsmål om turnering, stævner, halbooking eller dommeropgaver, kan du kontakte Turnerings- og Dommerudvalget på nedstående kontakt oplysninger.